Et sted hvor fællesskab får lov til at opstå
Velfærdsophold for ældre og ensomme borgere på to smukke højskoler i Danmark – med aktiviteter, udflugter og tre varme måltider om dagen.
OM OPHOLDENE
Når livet bliver mere stille
Når livet bliver mindre hektisk og mere stille, kan længslen efter nærhed og fællesskab vokse. Da kan et højskoleophold for seniorer skabt med omtanke, åbne døren til nye relationer – ikke som noget der skal præsteres, men som noget, der får lov til at opstå i sit eget tempo.
I mødet med andre mennesker spejler vi os selv, finder genklang og opdager, at vi ikke står alene. Her bliver relationerne det bærende: I den fælles sang, i den åbne samtale, under det gode måltid og i de små, uformelle øjeblikke, hvor tillid stille vokser frem.
Når rammerne er trygge og aktiviteterne er meningsfulde og målrettede, bliver det langt lettere at række ud og blive mødt. Det er i disse forbindelser, at ensomhed løsner sit greb og trivsel får plads til at gro.
For livet har stadig meget at byde på.
INDHOLD
Hvad indgår i opholdet
Vores højskoleophold er tilrettelagt så den enkelte ikke bliver overset. Vores erfaringer viser, at når vi samles efter aftensmad til et par timer “Far og mor er ikke hjemme”, så er det en rigtig god metode til at inddrage alle i samtalen. Ligesom “Den stille morgen”, efter morgenmaden er god til at samle op og forberede kursisterne til dagens program.
Tre dage foregår på højskolen med spændende besøg af dygtige velanskrevne foredragsholdere med emner som ”Helene Strange – Danmarks første rødstrømpe”. ”Flugten over Østersøen under den kolde krig” og ”Gøngehøvdingen, Svend Poulsen Gønge, der huserede omkring Præstø og Haslev”.
Når “Far og mor ikke er hjemme”, kan vi tale frit fra leveren, underholde hinanden med sjove anekdoter fra vores første lærerplads eller første charterrejse. Vi minder hinanden om dengang vi var yngre, og hvad vi oplevede. På et tidligere Velfærdsophold har vi oplevet, at to borgere, som aldrig havde set hinanden før, arbejdede på den samme arbejdsplads i Albertslund. Han tømte containere, der bragte varer hjem fra fjerne egne til FDBs butikker. Hun arbejdede på kontoret og skrev artikler til Samvirke.
Fra idekataloget til aftenunderholdning er også: En krimiforfatter kommer på besøg og foræller om en spetakulær sag. En kendt sangerinde synger for til fællessang, og en kriminalinspektør fortæller røverhistorier fra den virkelige verden.
Foredragsholdere
Spændende besøg af dygtige, velanskrevne foredragsholdere med emner fra dansk historie og kultur.
To heldagsudflugter
Inkl. frokost og kaffepause. Vi besøger bl.a. Møn og Knuthenborg Safaripark.
Tre måltider
Morgenmad, frokost og aftensmad hver dag, tilberedt med omtanke for maden og hinanden.
Aften underholdning
Fællessang, krimiforfatter på besøg, samtaler og meget mere fra idekataloget.
Den stille morgen
Efter morgenmaden samles vi og forbereder kursisterne til dagens program i et roligt tempo.
Far og mor er ikke hjemme
Et par timer efter aftensmad, hvor alle inviteres til fri samtale og uformelt samvær.
INDEN OPHOLDET
Vi mødes inden højskolen starter
Vi lægger vægt på, at vi mødes med de borgere der skal med på et højskoleophold – f.eks. på et aktivitetscenter – inden højskoleopholdet starter. Vores erfaring viser, at et besøg først og fremmest sikrer en forventningsafstemning mellem os på PræstøFjord og borgerne.
Med PowerPoint præsenterer vi vores medarbejdere som borgerne møder på højskolen, og viser højskolens faciliteter og værelser. Vi gennemgår programmet, foredragsholderne og udflugterne.
UGENS PROGRAM
Eksempel på programuge
3 DAGE
Foredrag på højskolen
Tre dage med spændende besøg af foredragsholdere: “Helene Strange – Danmarks første rødstrømpe”, “Flugten over Østersøen under den kolde krig” og “Gøngehøvdingen Svend Poulsen Gønge”.
1 DAG
Udflugt til Møn
Vi besøger en landmand med kvægbesætning og mejeri, vi kommer med ud i stalden og klapper køer og kalve. Vi kommer med ind i mejeriet og smager de is, han producerer af fløden fra køernes mælk.
Næste stop er Thorsvang – Danmarks Samlermuseum med butiksmiljøer fra 60’erne, 70’erne og 80’erne, bl.a. købmand, tobaksforretning, frisør, posthus, slagter, legetøjsbutik og et bryggeri. Samt udstilling af ældre biler og motorcykler (1910–1970) og et udendørs Tivoli fra dengang farfar var dreng.
1 DAG
Knuthenborg Safaripark
I Knuthenborg Safaripark træder I ind i en verden, hvor fortid, nutid og fremtid smelter sammen. Oplev landskaber formet af historien i Nordeuropas største safaripark – fra fortidens liv og hele vejen til de dyr, der lever frit omkring jer i dag.
En dag på savannen er inkluderet frokost, kaffe og kage.
HVER AFTEN
Aftenunderholdning
Vi får besøg af forskellige mennesker f.eks. en krimiforfatter, en sangerinde ,der synger for til fællessang, røverhistorier fra kriminalinspektørens liv – og de uformelle timer hvor, “Far og mor ikke er hjemme”.
Klar til at høre mere?
Kontakt os og hør om kommende ophold, priser og muligheder for jeres kommune eller aktivitetscenter.